I efteråret slog 36-årige Bantika Madsen dørene op til klinikken »Thonpai« på Fjordgade i Mariager, hvor hun tilbyder dybdegående massage med teknikker fra sit hjemland Thailand. Og lad det være sagt med det samme: Her får du ingen anden »happy ending« end den, dine ryg- og nakkemuskler måtte føle efter en times forkælelse. Det har enkelte af kunderne dog lidt svært ved at forstå.